Containerudlejning

Hos Egeholm tilbyder vi containerudlejning tilpasset dine behov og krav. Vi kan naturligvis indgå en fast aftale, der inkluderer løbende containertømning, men du kan også sagtens leje en container til en enkelt arbejdsopgave hos os. Uanset hvad der giver mening for dig, finder vi frem til en løsning.

Har du brug for bortkørsel af møg fra eksempelvis heste, klarer vi naturligvis dét, og bestilling af containertømning kan klares med få dages varsel. Vi gør det kort og godt nemt for dig at leje en container.

Her på siden kan du læse mere om containerudlejning hos Egeholm, og ellers er du naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål. Vi kommer også gerne med et uforpligtende tilbud på containerudlejningen.

Lej en container til hestemøg hos Egeholm

Har du heste eller andre husdyr, kan det være en udfordring at komme af med møget. Den problematik er du imidlertid hurtigt ude over, hvis du vælger at leje en container til møget her hos os.

Lejer du en container hos os, er containertømningen naturligvis en del af aftalen, og vi sørger således for at hjælpe dig af med hestemøget. Som nævnt kan vi enten indgå en fast aftale, hvor vi jævnligt tømmer containeren, eller du kan bestille containertømning løbende, som det passer dig. Da containertømningen kan bestilles med kort varsel, risikerer du aldrig at brænde inde med en fyldt container.

Generelt bryster vi os af at være både pålidelige og professionelle i vores arbejde. Indgår du en aftale om containertømning med os, kan du derfor også være ganske sikker på, at opgaven bliver udført som aftalt. Har du brug for at ændre i en aftale, er vi naturligvis fleksible, så containertømningen kommer til at ske, som det passer dig bedst.

Bortkørsel af mødding – på dine præmisser

Har du egen mødding? Så kan vi naturligvis også vælge den løsning, hvor vi kommer forbi med jævne mellemrum og bortskaffer møget. På den måde undgår du at skulle have en container stående, men kan fortsat slippe for selv at skulle bortskaffe møget fra for eksempel dine heste.

Bortkørsel af møddingen kan ske på baggrund af en fast aftale, men igen gælder det naturligvis også, at vi kan lave en løsning, hvor du blot giver os besked, når det er ved at være tid til at komme af med møget. Så kommer vi forbi og klarer sagen for dig.

Kort sagt gælder det altid, at vi skræddersyr løsningen, så den til perfektion kommer til at matche dine behov og krav. Kontakt os derfor endelige, hvis du er interesseret i bortkørsel af møddingen.

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget

… og det gælder naturligvis også møg. Som du sikkert ved, fungerer hestemøg fortrinligt som gødning til marker. Har du marker, kan du således med fordel overveje at bruge møget fra dine husdyr som gødning fremfor blot at skaffe det af vejen.

Vi har en omfattende maskinpark, som byder på alskens maskineri til landbruget, og har du brug for hjælp til at sprede møget fra din mødding, klarer vi således også gerne dén opgave. Vi kan hjælpe med at sprede møget, hvorefter det pløjes ned i jorden, førend der sås nyt græs eller andre afgrøder. På den måde bruges næringsstofferne fra møget til noget fornuftigt, og du kan spare på andre former for gødning.

Uanset om du lejer en container hos os, eller du har egen møddingplads, kan vi hjælpe dig med både spredningen og pløjningen. Er der brug for det, hjælper vi naturligvis også gerne med såningen.

Lej container på Sjælland hos os

Egeholm har hjemme i Stenløse på Sjælland, og vi udlejer containere mellem Roskilde, Frederikssund og Hillerød. Har du brug for at leje en container i dette område, er du således landet det helt rigtige sted.

Når du vælger at leje en container igennem os, kommer vi forbi med den og placerer den efter dine henvisninger. Er der senere hen brug for at flytte containeren, finder vi selvfølgelig ud af dét. Når containeren er placeret, sørger vi for containertømning, så du ikke behøver bekymre dig om dét. 

Søger du fleksibel og pålidelige containerudlejning på Sjælland, er vi altså de rette at gå til. Desuden kan vi levere hø, halm og wrap til for eksempel heste, hvis du er interesseret i dét. Er det tilfældet, kan vi passende levere grovfoder på din adresse, når vi alligevel kommer forbi for at tømme containeren. Nemmere bliver det ikke.

Kontakt os for at høre mere om containerudlejning og containertømning

Mange tilfredse kunder har allerede benyttet sig af muligheden for at leje en container igennem os. Er du interesseret i at gøre det samme, hører vi gerne fra dig. Du må naturligvis heller ikke holde dig tilbage, hvis du har nogen spørgsmål til vores service – vi skal nok besvare dem alle.

Efter at have hørt lidt mere om dine ønsker og krav til containerudlejningen, giver vi dig gerne et uforpligtende tilbud. Prisen på containerudlejning og containertømning afhænger af en række forskellige faktorer, hvorfor vi desværre ikke kan give dig en fast pris her og nu. Kontakter du os, skal vi imidlertid gerne komme med et tilbud på din opgave.

Du kan enten ringe til os på 22 41 58 86 eller sende en mail til tony@egeholm.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INDHENT ET UFORPLIGTENDE TILBUD

Udfyld formularen med dine informationer
og vi vil kontakte dig snarest muligt.